Om mig

Min interesse for billedkunst startede i en tidlig alder, men jeg begyndte først selv at male for sjov, da jeg flyttede til Provence i det sydlige Frankrig i 1999.

Efter en lang pause hvor jeg stiftede familie og egen forretning i Frankrig, Monaco og Danmark, genoptog jeg maleriet under Corona pandemien i januar 2021, og jeg har malet lige siden.

I dag er jeg faste udstillinger på Nordsjællands Hospital samt på NCC Danmarks kontor i Tåstrup.

Jeg er 100% autodidakt kunstmaler. Jeg har ikke taget nogle kurser eller er blevet undervist i malerkunst, da jeg godt kan lide at skabe min egen originale stil og udtryk.

Jeg maler abstrakt kunst og gerne i mange og stærke farver. Min inspiration kommer blandt andet fra andre kunstnere, fra mindagligdag og selvfølgelig fra de sociale medier. Jeg er især fascineret af de store ekspressionistiske kunstnere som Jackson Pollock, Mark Rothko, Willem de Koonig, Henri Matisse og Pablo Picasso, – sidstnævnte især fra hans “erotiske” neoklassisistiske periode i 30’erne. Selvfølgelig er jeg også fascineret af Renæssancens malere samt de store franske impressionister Monet, Manet, Renoir, Cezanne etc.

Jeg maler af fri fantasi og inspireres ofte spontant, og jeg elsker at “flyve væk” og nyde stilheden og glæden imens. Jer er stadig eksperimenterende og har derfor ikke lagt mig fast ved en særlig stil endnu. Når jeg sætter mig foran det blanke lærred, kan noget som skulle være et stort abstrakt værk meget vel ende med at blive til en sjov og figurativ figur i stedet.